Lars Kristensen
Jeg hedder Lars Kristensen, er født i 1980 og bor i Høruphav på Sydals sammen med min familie.
Jeg er uddannet politibetjent, hvilket jeg fortsat arbejder som. Jeg har dog altid haft en stor interesse i naturen og i at fotografere.
Jeg har 4 børn så jeg har fået rig lejlighed til at øve mig i at tage baby- og børneportrætter. Jeg har været på flere fotokurser, og bliver ved med at lære. At tage gode billeder er meget mere end at trykke på en knap 😊
I 2018 startede jeg min egen lille fotovirksomhed: photobykristensen, her arbejder jeg med portræt-, landskabs-, arkitektur- og makrofotografi.
At fange et øjebliksbillede af en vi elsker i et smukt portræt, så det altid vil eksistere på billedform.
Passionen for naturen har været omdrejningspunktet, der har gjort at jeg startede med at fotografere.
Naturen er min passion, og jeg er stadig fuld af forundring over de mange enestående skabninger vi omgiver os med til dagligt. Variationen af planter og dyr, der findes derude, som vi måske ikke altid lægger mærke til i hverdagen, er fantastisk. Det som måske umiddelbart kan se øde og goldt ud, er ofte fuldt af liv, hvis du kigger nærmere efter.
Det er lysten til at dokumentere og vise det, man normalt ikke lægger mærke til, i form af smukke farverige billeder, der driver mig til at blive ved med at fotografere, og konstant forbedre mig.
Anledningen til et flot portrætfoto kan være mange f.eks.:
Baby portrætter
Børne portrætter
Familie portrætter
Graviditets portrætter
Barnedåb
Bryllup
Jeg Sælger desuden Plakater MEd forkus på:
Makrokunst
Landskabsbilleder
Bygningsarkitektur.
Ønsker du at booke mig til en opgave, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte mig.
Jeg løser både små som store opgaver, men jeg siger kun ja til opgaven, hvis jeg er sikker på at jeg kan levere et godt resultat.
Jeg har meget fleksible løsninger, og jeg giver gerne et tilbud på netop den løsning som passer dig.
Portfolio
To gange har jeg haft makrobilleder med i nordens største fotoblad: Digitalfoto i nr. 8/2019 og i nr. 7/2020. Jeg levere makrobilleder til WWF - Verdens naturfonden, som ofte bruger mine billeder i deres markedsføring, medlemsblade osv. Mine billeder udgjorde i øvrigt 11 ud af 12 af WWF´s naturmærker i 2019.
Et af mine billeder blev kåret som årets naturfoto 2019 i Illustreret Videnskabs fotokonkurrence.
I 2020 var jeg én af de 27 vindere ud af 23.217 indsendte billeder, i DR´s store fotokonkurrence Vores Natur. Mit billede blev herefter udstillet i Botanisk Have i København.